Månedsarkiv: april 2012

Lektiecafé på Notmark gl. Skole

Lektiecaféen holder sommerpause, og starter igen første torsdag i september.

Vi er ved at lave et program for efteråret. Her er spændende nyheder, så kom til vores café og se de fine lokaler på første sal. Vi har storskærm og surroundlyd som vi bruger til film.

Lektiecafeen er for børn i Hundslev, Almsted og Notmark. De må gerne tage en ven med, som kommer fra en anden by.

Vi ønsker alle en god sommer og glæder os til at se Jer d. 6. september 2012

Mange hilsner
Lektiecaféen

Hyggelig var Læsegruppens fællesspisning

Der var en god og hyggelig stemning med masser af snak og hygge ved Læsegruppens fællesspisning. Hvor vi nød en dejlig Forårssuppe og en yderst delikat Lakseret med masser af grønt.

Det er en rigtig god social tradition at spise sammen og få vendt “Verdenssituationen”, med hinanden 🙂

Næste fællesspisning er planlagt til d. 23. maj 2012 – og afholdes af Landsbylauget H.A.N. ´s Bestyrelse