Spring til indhold

Fokusgrupper 2005-6

Fokusgrupper 2005-6

I 2005 inviterede Augustenborg borgerne i Almsted, Notmark og Hundslev med til at danne fokusgrupper. Gruppernes arbejde skulle resultere i en lokalplan for “De tre landsbyer”

Referaterne af arbejdedet ses herunder:
Fokusgruppen har arbejdet dels i to undergrupper og dels på fællesmøder. De to undergrupper er Fokusgruppe A, som har taget sig af Natur og Trafik. Fokusgruppe B har taget sig af bygninger, pladser og netværk.

Herunder ses først Fokusgruppe B referat og sidst Fokusgruppe A.

Lokalplanen kan ses her. Klik her. Lav link

Resultaterne præsenteres for byrådet den 13. marts på Fjordhotellet kl. 19.00

Fokusgruppe B:

Lege og tumlepladser i landsbyerne:
Gruppen har arbejdet med at oprette / opretholde små lege og tumlepladser i området, da det ville kunne give børn og unge et godt samlingssted samt et mere aktivt udeliv.

Vi har undersøgt flere muligheder og er kommet frem til at et godt sted for en lege / tumleplads i Hundslev ville være på adressen Storemarksvej 3, da grunden ikke bliver brugt.

Grunden ejes af en der muligvis vil sælge grunden til en pris af ca. 15.000 kr. som vi syntes er en overkommelig pris for en grund på 356 m2.

Legepladsen kan evt. indeholde en gynge, rutsjebane, bålsted samt en bænk så det også kan være et samlingssted for byens beboer.

Vi har ligeledes arbejdet med et forslag der bygger på en lidt større tumle plads for de større børn som evt. kan ligge i forbindelse med sportspladsen i Notmark.

Vi kunne godt tænke og at gøre lidt mere ved den lille legeplads for de mindre børn som allerede ligger i Notmark Der kunne evt. sættes en anden gynge op og evt. en bænk.

Vi har undersøgt om der tilsvarende skulle ligge en lille legeplads i Almsted, men der har beboerne ikke givet udtryk for, at det var relevant med sådan en.

Vi håber at dette kan komme op at stå.

Vi vil naturligvis kunne lave nogle af disse ting med frivilligt arbejdskraft hvis kommunen stiller nogle midler til rådighed.

Med venlig hilsen

Fokusgruppe B

Lars Plaetner og Martin Thomsen
——————————————————————————–

Fokusgruppe B:

Kommunikation både blandt involverede og øvrige borgere:
Hvis et lokalarbejde skal fungere optimalt i praksis, er det vigtigt, at have en god kommunikation – både blandt de involverede i arbejdet og med lokalsamfundets øvrige borgere. Vi vil her fokusere på de 2 medier ”info-blad” og ”hjemmeside”. Det er vigtigt at nå ud med information til alle – og ikke mindst skal den information være både dækkende, up-to-date og relevant for alle (en kalender skal f.eks. indeholde alle aktiviteter i området – ellers bruger folk den ikke).

Men forudsætningen er, at der er muligheder for at lave nogle gode produkter kvalitetsmæssigt. Derfor ønsker gruppen, at kommunen stiller midler til rådighed (såvel økonomiske som ekspertise). Behovet må info-gruppen og kommunen blive enige om i fællesskab.

Vi har gjort konkrete tanker om indholdet:

Hjemmesiden:
Hundslev-hjemmesiden er etableret. Den når ikke alle, men er et godt redskab til hurtig information og debat. Anders og Jeannet arbejder videre med siden.

Adressen er www.hundslev.dk. Der er også www.almsted.dk.

Alle beboere kan få en underside til sitet og en email-adresse.

Blad:
Indhold: Kalender, Sidste nyt, Billeder (fra begivenheder, steder m.m.), ”Det gode eksempel”, Fremtid / planer / lokaludvikling.

Bladet skal udkomme hvert kvartal.

Der skal allerede et eksemplar på banen fra starten, når lokalplanen er godkendt med stor reklame for vores ”kickstart-loppedag”.

Bruno fra Notmark har lavet blad der – han inviteres med i arbejdet.

Bladet kan sendes med reklamebudene. Alternativet er at få lokale børn til at dele dem ud.

Med venlig hilsen
Fokusgruppe B
Poul Harald Holm
——————————————————————————–

Fokusgruppe B:

Tomme huse i området.
Private huse og bygninger i området kan betragtes med forskellige øjne, afhængig af tilhørsforhold, smag, naboskab, ordenssans, ønsker og behov samt især økonomiske ressourcer.

Fokusgruppen kan og vil ikke angribe ejendomsretten, men alligevel på forskellig vis opfordre til, at holde god orden og vedligeholde bygningerne m. m. i rimelig stand.

” At udvise et godt eksempel ” kunne bruges til at motivere andre.

Fællesskabets ejendomme, kommunens faciliteter og bygninger, ESS` installationer og bygninger samt kirken og menighedsrådets faciliteter og bygninger kan og bør være indsatsområder, hvor oprydning, vedligeholdelse, restaureringer og evt. nybygninger kan og bør kunne indgå i de videre diskussioner og målsætninger for det videre arbejde til forskønnelse af vort område.

Hvilke aktuelle indsatsområder har fokusgruppen set på?

Kommunale ejendomme:
1) Pumpestation med bassin i Notmark.

2) Transformator i Hundslev, overfor gammel købmand.

3) Bus holdeplads for skolebørn ved Seimosevej.

4) Notmark gammel skole.

5) Arealerne omkring skolen, parkeringsplads, håndbold – samt fodbold-baner.

6) Det gamle vandværk på parkeringspladsen foran skolen.

7) De nedlagte branddamme, Hundslev – Notmark – Almsted.

8) Mindesten og mærker i området.

ESS’ ejendomme:
1) Gamle nedlagte transformatorer, master, løse kabler,

2) Murstensbygning til transformator i Notmark.

3) Transformatorers udformning og vedligeholdelse.

Kirken og menighedsrådets ejendomme:
1) Den gamle forpagterbolig.

2) Fælles mødelokaler, kirken og præstegården.

3) Arealerne omkring kirken, præstegården og fodboldbanerne.

4) Stianlæg på menighedsrådets ejendom.

Det frivillige brandværns ejendomme:
1) De gamle sprøjtehuse, Hundslev, Notmark og Almsted.

2) Placering af brandhydranter i området.

Fokusgruppen har den holdning, at et fælles møde og aktivitetssted vil kunne sætte sammenholdet i gang med deraf afledede aktiviteter til følge.

Vi peger derfor på Notmark gamle skole, hvor aktiviteter af forskellig karakter har fundet sted tidligere.

Det vil kræve stor indsats, at istandsætte bl. a. baderummene i kælderen, trappe opgangen og flere af ”klasseværelserne ” samt loftsrummene.

Den økonomiske belastning til modernisering af bygningen indvendigt skal vurderes i forhold til fællesskabets ønsker, behov og især motivation til nyskabende initiativer.

Det videre forløb:
Fokusgruppen opfordre hermed Augustenborg kommune til, at indkalde til møde om brugen af Notmark skole hurtigst muligt.

Hvad er muligt, forudsætninger, sælge, istandsætte eller hvad?

Ejerforhold, forening, kommune eller hvad?

Fokusgruppe B
Ole Jøker Nissen.
——————————————————————————–

Fokusgruppe B:

Socialt Netværk:
Kommunens oplevelse ved tidligere dialog har været, at ”vi helst ville være i fred”. På borgermødet gav I udtryk for, at det ville være vigtigt at skabe et fælles udgangspunkt i lokalsamfundet.

Vi tror ikke, det er den gængse holdning, at her ikke skal ske noget. Men når lokalsamfundet består af tilfældige grupperinger og primært af initiativer fra få personer, som ikke når rundt i hele lokalsamfundet, så er der en tendens til, at initiativerne dør ud efter en tid, fordi de ikke har slået rod i befolkningen samt at der ikke er nye til at fortsætte aktiviteterne, når der er behov for det.

Det er gruppens opfattelse, at det kræver et formaliseret arbejde med udgangspunkt i et lokalråd. Vi har kigget andre steder – bl.a. Tandslet – og set, at det er vigtigt at inddrage det eksisterende foreningsliv. Det fælles udgangspunkt skabes ved at få disse folk til at arbejde sammen og gensiddigt støtte hinanden og inddrage befolkningen. Ligeledes er det vitalt, at man får reel indflydelse og midler til at skabe forandringer i det lokale samfund. SÅ KAN ALLE SE, AT DET NYTTER NOGET !!

Lokalrådet:
Vi tager udgangspunkt i at lokalrådet forsøges etableret af nogle fra fokusgruppen samt repræsentanter fra det eksisterende foreningsliv..

Tanken med netværket er, at lokalrådet skal være mere koordinerende end praktisk arrangerende. Naturligvis er lokalrådet med til at sætte ting i gang, men målet er at inddrage så mange som muligt i arbejdet omkring de enkelte områder.

Lokalrådet skal være opbakkende og rekrutterende, så de enkelte grupper ikke kører træt eller kommer til at mangle folk.

Lokalrådet har kontakten til kommunen. Den skal sikre reel indflydelse på de lokale ting og at der er nogle midler at handle med. Det er det, der skal til, for at gøre det attraktivt for beboerne at give en hånd med…….

Fællesaktiviteter:
Bruge container / loppemarked som kickstart. Lokalrådet/fokusgruppen arrangerer det selv.

Ulla fra landsbylauget vil gerne være med. Lokalrådet giver opbakning og hjælp til at finde nogle nye friske folk.

Aktiviteter, der samler hele området, og gerne inddrager gadefællesskaberne aktivt (f. eks. på konkurrerende niveau).

Gadefællesskaberne:
Der forsøges etableret gadefællesskaber, der dækker hele området, så vi når rundt til alle.

Der skal gerne findes kontaktpersoner for alle områder. Det kunne være godt at finde nogle andre personer end dem i lokalrådet selv. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må enkelte områder udvides.

Skal gerne være opsøgende ift. alle på gaden / i området.

Med venlig hilsen

Fokusgruppe B
Poul Harald Holm
——————————————————————————–

Fokusgruppe A:

Oplæg om stier, samt stendiger og branddamme
Vi har et stort ønske om naturstier i vores område. Det er først og fremmest af hensyn til os selv: Mange af os har valgt at bo på landet på grund af nærheden til naturen, og vi vil gerne kunne færdes i naturen til fods, til hest og på cykel.

Samtidig er vi opmærksom på, at Als i stigende grad bliver et turistområde. Med åbningen af Danfoss Universe kan man godt forvente en større turiststrøm. Det åbner nye indtjeningsmuligheder, men det stiller også krav om faciliteter til turisterne. En af de faciliteter, man med rette kan forvente i et turistområde er stier i naturen, så man kan komme rundt og opleve området.

Vi er bekendt med, at både Nordborg og Sønderborg Kommune er i gang med forskellige stiprojekter. Og vi mener, det vil være en god idé at skele til planerne der, så der på længere sigt kan etableres et sammenhængende stisystem på hele Als.

Vi foreslår, at kommunen står for forhandling med lodsejere, anlæg af stier samt løbende vedligeholdelse.

Vi synes, det vil være en god idé, at stierne forsynes med skilte, der viser, hvor de fører hen. Og der bør også laves en markedsføring, fx i form af foldere og omtale på kommunens hjemmeside.

Her er vores ønsker til stier i prioriteret rækkefølge:

1. Den gamle hovvej fra Gravgården i Almsted til den gamle jernbanesti mellem Hundslev og Asserballe Station

Vi er klar over, at Naturfredningsforeningen er langt med forhandlinger med kommunen og lodsejerne om dette projekt, og at det muligvis allerede er på plads, når dette forslag fremlægges. Denne sti har også høj prioritet for os, da den forbinder flere stier samt giver mulighed for at komme fra Almsted til Dyrehaven ad stier. I den forbindelse ønsker vi:

Ophævelse af rideforbud på jernbanestien mellem Hundslev og Asserballe Station

Det er ikke lykkedes os at finde ud af, hvorfor der i adskillige år har været rideforbud på stien. Det har høj prioritet for os at få ophævet dette forbud. Vi ved, at stien for nogle år siden blev gjort bredere i forbindelse med en røromlægning. Dette betyder, at stien nu er så bred, at man eventuelt kan dele den i et spor for cyklister/gående og et spor for ryttere. Dermed vil der ikke være fare for, at hestene ødelægger muligheden for at cykle på stien.

2. Sti fra den blinde vej i Almsted til kirkestien i Notmark:
Kirkestien i Notmark er en af de få gode og velfungerende naturstier i området. Derfor synes vi, det ville være en god idé, hvis man kunne gå eller ride ad en sti fra Almsted og hen til kirkestien. Her fra har man mulighed for at komme ad små veje ned til Nørreskoven. Vi mener, det er muligt at indtegne et forløb, der følger markhegnene. Det, der er vigtigt for os, er selve det at få en sti. Om den får det ene eller andet forløb er mindre vigtigt og må afhænge af, hvor lodsejerne synes, det generer mindst.

3. Åbning af sti fra Gunstrup Mark til Torup Made og fredsskov:
Det ville være logisk, hvis der var et stiforløb, der førte videre fra der fra, hvor jernbanestien slutter i Asserballe Station. Vi forestiller os forløbet Snurom – Gammelgård – Torup Made og hen til den lille skov, der ligger der. En del af stien er der allerede, men vi foreslår, at det manglende stykke genetableres. Dette stiforløb kan kombineres med en planlagt turiststi ved golfbanen.

4. Genetablering af gammel hovvej fra Hundslevvej til markvej mellem Ruhmosgård og Dyrehaven:
Denne sti eksisterede i mange år men er nu pløjet op. Det ville give større muligheder for ture omkring Hundslev, hvis den blev genetableret. Eventuelt kunne man lave stien så smal, at markredskaberne kunne køre henover den, så den ikke generede lodsejeren, når han er på markarbejde.

5. Genetablering af forbindelse fra Hundslev over Trympellyng til Fynshavvej:
Vi mener, der en gang har været en sti på den strækning. Der er en speciel natur, som man burde have mulighed for at opleve, og det ville give bedre mulighed for rundture i området, hvis der var en sti her.

6. Stistykke i Almsted Lyng:
Man kan gå ad stier rundt om Almsted Lyng, men der mangler sti på et mindre stykke. Vi har fået at vide, at lodsejeren ikke har noget imod, at man går i kanten af marken, men det ville være langt at foretrække, hvis der var en sti. Som minimum bør der være et skilt, der fortæller, at man har lov at gå langs marken.

Stendiger i Almsted:

I Almsted er der mange steder gamle stendiger. Det er svært at få øje på dem, fordi de er tilgroede og sikkert også delvist ødelagte. Men hvis de blev restaureret, ville det give et løft af hele landsbyens udseende, og det ville betyde bevarelse af en del af vores kulturarv.

Vi har talt med flere af lodsejerne, og de er positive over for idéen om at restaurere stendigerne. Vi forestiller os, at det kunne foregå som et samarbejde mellem kommunen og borgerne: Kommunen står for projektet, og vi bidrager med arbejdskraft, redskaber etc.

Branddam i Hundslev:

I Søndergade mellem nr. 5 og nr. 7 ligger en gammel branddam. Den har ikke længere funktion som branddam, og den har efter vores opfattelse heller ingen herlighedsværdi, som gør den egnet til bevarelse. Tværtimod virker den skæmmende og udgør en fare for børnene. Vi foreslår derfor, at branddammen fyldes op, og at der lægges et fast underlag, man kan stille borde og bænke på, så man i stedet får et samlingssted i byen.

Fokusgruppe A

Jeanette Brammer
——————————————————————————–

Fokusgruppe A:

Sikkerhed på vejene:
Ved mødet den 20. december 2005 og det foregående møde, drøftede vi forskellige muligheder for at øge sikkerheden. Det var især sikkerheden på Guderupvej/Notmark.

Cykelsti:

Med anlæg af cykelsti langs vejen til ”den gamle købmand” øges sikkerheden for cyklisterne. Der er dog stadig det problem, at de fleste cyklister skal krydse vejen for at benytte cykelstien.

Det er gruppens ønske at cykelstien fortsættes. Vejen op til krydset ved Elstrup er også farlig, og da kommunegrænsen ophæves vil der evt. komme cyklende skolebørn den vej.

Det er også gruppens ønske at cykelstien anlægges, så bøgetræerne ved idrætsanlæggene bevares.

Poppeltræerne ved præstegården er meget flotte og markante, men har en alder, så det ikke kan betale sig at bevare dem.

Krydsende fodgængere/cyklister:

Både cyklister og fodgængere der skal med bus mm. skal krydse vejen. Det er derfor ønskeligt, at der anlægges fodgængerfelter de steder, hvor der munder veje ud til Guderupvej/Notmark.

Det er ikke nemt at opnå ret stor effekt ved at lukke nogle af vejene der munder ud i Guderupvej/Notmark.

Der bør anlægges følgende fodgængerfelter: Ved ”Købmanden”, ved udkørsel fra Sejmosevej/lykkevej, ved ”gl. børnehave,” ved Notmarkhus, ved udkørsler fra Almsted ved Graugård, og ved ”Almsted Vest.”
Hastighedsdæmpning:

Det er et stort problem at hastigheden på den relative lige vej gennem Hundslev, Notmark og Almsted er for høj. Der er målt meget høje gennemsnitshastigheder, og det skyldes at folk ikke opfatter området som bebygget. Det er gruppes klare opfattelse, at enhver form for bump ikke skal bruges her. Hensynet til transport med landbrugsmaskiner skal vægtes meget højt.

Det er derfor den visuelle karakter, der skal ændres væsentligt:

Det er gruppens forslag at plante to ens grupper af træer og buske. Den ene ved indkørslen til Hundslev ved krydset Engvej/Søndergade og Guderupvej, og den anden gruppe ved indkørslen til Almsted. For at gøre plads til cykelstien ud for Søndergade 38 og dæmpe hastigheden skal vejen flyttes lidt mod nord. Der skal om aftenen være projektører, der lyser op i trækronerne. Vejen ændres således, der er en helle i midten, hvor der eventuelt også kan plantes. Undervejs på strækningen skal der være andre ændringer, for at minde trafikanterne om at holde en lav hastighed.

Vejtræer kan med fordel plantes flere steder undervejs på strækningen.

Lystavler med måling af hastighed skal opsættes.

Det vigtigste kryds ved ”den gamle købmand” ændres. Hele vejanlægget flyttes omkring to meter over mod købmanden, således at der kan være plads til cykelstien ved transformatoren. Trafikanterne tvinges herved til at sænke farten. Udkørslen fra Søndergade ændres så den udmunder vinkelret i Guderupvej. Det bør overvejes med en helle i midten for yderligere at markere krydset.

60 kilometer skiltet ved Almsted skal flyttes hen forbi den sidste udkørsel fra Almsted. Skiltningen skal følge risikoen.

T-krydset Søndergade-Hundslevvej ændres så Søndergade er gennemgående. Svinget på Søndergade jævnes ud, og Hundslevvej afsluttes med et lille sving ind i Søndergade. Herved opnås bedre oversigtsforhold og hastigheden nedsættes for gennemgående trafik mod Ketting.

Det bør overvejes også at ændre vigepligten ved Lillemølle, så trafikanter Hundslev-Ketting er gennemgående. Vejforløbet skal så ændres.

Fokusgruppe A

Anders K Brandt
——————————————————————————–

Fokusgruppe A:

Transport:
Ca. 25% i undersøgelsen foretaget på mødet på Notmarkhus den 24. oktober, angiver at bedre busforbindelser ønskes. Tallet overgås kun af ønsket om at beholde skolen og sportspladsen (27%) og ønsket om bedre oprydningskultur (33%).

Det er afgørende for livskvaliteten i landsbyerne at have en god transportforbindelse til omverdenen. Det er ikke løst med flere private biler, da både børn og unge og mange ældre ikke kan eller ønsker at bruge privatbil. I gruppen er de ældre repræsenteret, og har udtrykt ønske om at blive boende i området, men det kan kun lade sig gøre med bedre transport til indkøb og aktiviteter. Et ofte fremsat forslag om at ældre kan aftale en fælles indkøbsdag og selv bestille en taxi falder ikke i god jord, for mange ældre har den holdning, at man ikke som ældre skal ligge andre til last, og et stærkt ønske om at være uafhængig af andres hjælp. Det er derfor et ønske fra flere ældre, at transport organiseres som en ordning for alle borgere.

Udgangspunktet for det følgende tages i Trafikministeriets Forsøgsordninger, Systemrapport nr. 39: Totaltransport i Ravnsborg, Evaluering af 3-årigt forsøg. Evaluering og rapporten er udarbejdet af COWI i oktober 1996.

Resume: Målet var at forbedre tilbuddet om kollektiv trafik og mindske energiforbrug og forurening. Totalbussen i Ravnsborg kombinerer transport af skolebørn, ældre, handicappede og brugere af kollektiv trafik i øvrigt. Samt madudbringning og udbringning af bøger fra biblioteket. Kørslen består af faste ruter – primært til transport af skolebørn og telebuskørsel, der skal bestilles senest en time før afgang. Der anvendes minibusser med lav indstigningshøjde med plads til 21 passagerer, kørestole og barnevogne. Baggrunden for forsøget var at forbedre ældres muligheder for at bo i eget hjem.

Resultatet: 75% oplevede en forbedring, og at det var lettere at bo i området. Der var flere passagerer med busserne, flere grupper af bruger tager med Totalbussen, antallet af ruter fordoblet og udgiften det 3. forsøgsår var kun ca. 3% højere end før forsøget. Energiforbruget faldt med ca. 25% og dermed også forureningen. Brugerdeltagelse har i høj grad været medvirkende til, at transportsystemet har udfyldt borgernes behov.

Forslag til dannelse af trafikråd:

Der etableres en gruppe bestående af borgere/brugere i området, fagpersoner og politikere. Fagpersoner kan være planlæggere fra Sydbus/amtet, eller personer fra et busselskab.

Målet for gruppen er at udarbejde en detailplan for transportbetjeningen i området. Planen skal dække et større område end de tre landsbyer, da transporten til Augustenborg/Sønderborg og skolerne i området skal med. Ligeledes skal transporten af mad og biblioteksbøger dække et naturligt område. Transport til ungdomsskole/aftenskole ligger også uden for området, men skal indgå.

Gruppen skal have mulighed for at indkalde videns- og ressourcepersoner på andre områder: Bibliotek, plejehjem, ungdomsskoler, skolerne osv.

Gruppen skal have mulighed for at lave brugerundersøgelser.

Gruppen skal derfor have et budget til rådighed.

Resultatet af gruppens arbejde foreslås at være:

1. Plan for ruter, der køres fast, telebusser, og i hvor høj grad der kan køres ”fra dør til dør” og bustyper.

a. Planen skal ligeledes indeholde planer for udbringning af mad, varer, biblioteksbøger o. a.

b. Der skal være forslag til aftaler med skoler, friskoler, specialskoler, kirkebilen o. a. Ungdomsskoler/klubber, plejehjem og andre potentielle grupper af brugere.

c. Plan for ”markedsføring.” Der bør overvejes at uddele nogle gratis biletter til alle.

2. Opstille et forsøgsbudget.

3. Opstille en finansieringsplan, der anviser byrdefordeling mellem skoler, bibliotek, ungdomsskoler og billetpriser og ekstra betaling for ”dør til dør” service.

4. Forslag til styring med borgerinddragelse, og hvorledes der kan ændres undervejs efter erfaringer og behov.

5. Forslag til evaluering og monitering. Her skal indgå overvejelser om anvendeligheden i hele Ny Sønderborg.

Forslaget kan passende være klar til afprøvning ved starten af Ny Sønderborg. (Afhængig af kontrakt med eksisterende selskaber.)

Fokusgruppe A

Anders K Brandt

Del på Facebook