Stiftende genralforsamling for “Notmark Forsamlingsgård” den 24/10 kl.19.00

NotmarkHus fortsætter som kulturcenter

NotmarkHus fortsætter med at være rammen om fester mm med samme gode betjening, helt i Detlef ånd.

I 16 år har Margot og Detlef arbejdet for at give mennesker gode rammer for fester, møder og andre aktiviteter. Det skal ikke stoppe fordi Detlef har valgt at stoppe. Vi vil købe NotmarkHus og drive det videre i Detlefs ånd. NotmarkHus skal fortsat være rammerne for fester til overkommelige priser.

Den 24. oktober kl. 19.00 på NotmarkHus er der stiftende generalforsamling for foreningen ”Notmark Forsamlingsgård”, der køber NotmarkHus og ansætter personale.

Økonomien skabes ved folkeaktier. Vi håber på en meget stor opbakning, da købet af NotmarkHus afhænger af, om vi kan samle penge nok til, at vi kan låne til resten. Der er fine muligheder for at fortsætte en rentabel forretning. Alle på hele øen og andre, der gerne vil støtte sagen, opfordres til at købe folkeaktier.

Vi har flere ansøgere til jobbet på NotmarkHus, men vi hører gerne fra flere. NotmarkHus har plads til 300 mennesker til bl.a. bryllupper, konfirmationer og begravelse. Der er scene, dansegulv, fuldt udstyret køkken.

Notmark Forsamlingsgård

Alle aktiviteter samles under en paraply.

 

Foreningen ”Notmark Forsamlingsgård” skal gerne blive en paraply, der samler mange forskellige aktiviteter. Vi vil fastholde boldbanerne her og bygge en sal mere, så vi kan udstille gl. traktorer, hestevogne, veteranbiler Nimbus og meget mere. Vi vil give plads til en vævestue og andre husflidsaktiviteter, og måltidet som selskabslokalerne lægger op til skal understøttes med et ”Alsisk Marked” hvor lokale producenter har et fælles salgssted. Her kan man købe honning, most, mel, grøntsager og meget andet.

Stiftende Generalforsamling den 24. oktober kl 19.00 på NotmarkHus

Læs mere på under Notmark Skole
På gruppens vegne

Anders K Brandt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *