Børn leger vildt og laver lektier

Det er sjovt i lektiecafeen

Det er sjovt i lektiecafeen


Det blev lidt vildt da børnene på Notmark Skole legede tik. Når man blev tikket skal man stå stille, til der er en anden der kravler mellem benene. Børnene blev forpustede og der blev grinet og løbet i salen på Notmark Skole.

Inden da havde de børn, der havde lektier fået hjælp til matematik og dansk. Der blev regnet på mobilpriser og tegnet grafer, mens andre læste om hajer. Børnene gik hjemmevandt ud i køkkenet og lavede kakao og saftevand. Enkelte havde nået alle lektierne på skolen, så der blev spillet Uno, Kinaskak og Kalaha. Senere kom en af børnene med et spil der hedder Twister. Det er en dug, der skal ligge på gulvet og som har farvede felter. Nogle terninger bestemmer så hvilke felter man skal sætte hænder og fødder på. Når flere er på dugen samtidigt, bliver det en sjov måde at få vredet kroppen og lære at tage hensyn til hinanden. I dag var Sara, Andreas, Nadja, Rune, Mie og Rasmus til lektiecafe sammen to voksne Ulla og Anders. Der er altid to voksne og vi er knap ti, der på skift har det sjovt med at hjælpe børnene med lektier og lege. Tilbuddet om lektiekafe er til alle børn i Hundslev, Almsted og Notmark.

Anders Brandt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *