Referat af mødet 8. april 2014

Referat af Møde om Landsbypedel

På Notmark Skole tirsdag den 8. april 2014 kl 19.00.

Deltagere alle, der vil være med som Landsbypedel og repræsentanter for Brugerbestyrelsen og Landsbylauget.

Fremmødte: Helge, Birgitte, Bent og Anders

Landbypedellerne består af:

Rengøring: Bruno, Helge og Anders.

Køkken: Birgitte.

Afløsere: Michael og Arne.

Landsbypedellerne har en aftale med Sønderborg Kommune om rengøring af kælderen på Notmark Skole. For arbejdet gives et tilskud til Landsbypedellerne. Der udbetales ikke løn pga papirarbejdet med skat mm. Landsbylauget bestyrer Landsbypedellernes penge. Det er Landsbypedellerne selv, der bestemmer over pengene. Sønderborg Kommune vil gerne have erfaringer med Landsbypedeller og prøver forskellige modeller.

Dagsorden:

1. Arbejdsplan kældereren.
Jeg kan ikke se på hjemmesiden hvornår NSU starter træning på Notmark Skole. Hvis alle, jeg har talt med er med, giver det ca en dag om ugen, hvor hver skal gøre rent ½-1 time i kælderen. Det vil være godt hvis vi var flere.

Beslutning:
Helge tager mandage og Anders hjælper i gang. Anders undersøger hvilke dag Bruno og Michael og Arne vil tage. Og om de vil være med på en fast dag. Vi hjælpes ad og dækker hinanden de dage man ikke kan. Anders er på ferie fra den 20/6 – 8/8!! Helge har ferie i industriferien.

2. Kommunen har stillet 46.000 kr som støttemulighed som seniorjobber. Kommunen sender en seniorjobber til en opgave, som aftales med kommunen. Prisen er ca 55 kr/time.
Hvilke opgaver kan vi foreslå lavet?

Beslutning:
Vi afventer hvad Brugerbestyrelsen beslutter!

3. Skal vi lave en arbejdslørdag hvor vi landsbypedeller kommer og vi inviterer andre brugere af Notmark Skole til at hjælpe. Ligeledes inviteres borgerne til at hjælpe med opgaver. Dagen kan afsluttes med en middag. Skal vi prøve, så kræver det forbereddelse!

Beslutning:
Vi afventer hvad Brugerbestyrelsen beslutter! Brugerbestyrelsen laver en liste over opgaver som skal laves.

4. Vi vil gerne have flere Landsbypedeller. For at lokke flere til, kan vi give gratis mad til fællesspisningen. Arbejdet som Landsbypedel er frivilligt, så madbilletter er kun en påskønnelse, ikke en løn. Madbilletter betales af Landsbypedellernes fælles kasse.
Hvordan kan vi lave det i praksis, eller er der andre veje for at få flere landsbypedeller?

Debat:
Længere debat om der skal være en honorering i en eller anden form, som kørselsgodtgørelse, telefonpenge mm.
Det sociale i at løfte fælles opgaver er det der holder gang i frivilligt arbejde. Det er meget svært og kræver at man kommer over en pukkel hvor nok personer deltager og har opbygget sociale forhold til hinanden som binder arbejdet sammen. Det kan vi se med udviklingen af Fællesspisningerne, som nu kører fint med dem som kender hinanden, som den hårde kerne.

Vi talte også om at lave et stort arrangement med underholdning og mad for Landsbypedellerne.

Beslutning:
Der udstedes Spisebilletter til dem der tilmelder sig og fortæller hvilken opgave man løser som har betydning for de tre landsbyer. Der kan højst udstedes 3 spisebilletter pr sæson. En spisebillet giver ret til et måltid og en øl, vand eller et glas vin. Anders laver spisebilletter.

Eksempler er Arne, der klipper græs ved det fine stendige i Almsted og Birgitte der holder køkkenet. Vi andre der gør rent får også spisebilletter.

5. Rengøring af trapper og andre fællesarealer og udeområder på Notmark Skole.
Kan vi påtage at hjælpe med dette arbejde og hvor meget?

Beslutning:
Opgaverne venter til der er flere der er melder sig som Landsbypedeller og vil tage opgaverne. Der skal fejes efter små arrangementer og vaskes gulv efter større.

6. Nøgler:
Der skal være nem og uhindret adgang til lokalerne for Landsbypedellerne.
Hvordan skal det organiseres?

Beslutning:
Bent forklarede om det nye nøglesystem med koder. Indtil det er på plads skal vi låne ved Ulla Friis. Er hun ikke hjemme så ring og hun forklarer hvordan man så gør. Bruno har et sæt nøgler og Anders har en til fordøren.

7. Kælderrum ved fyret har vi tidligere fået stillet til rådighed.

Hundeklubben skal også have plads til deres udstyr.
Hvordan vil vi bruge loklaerne og hvad skal der gøres?

Beslutning:
Bruno har lovet at rydde op i køkkenelementer. Vi fastholder at vi vil bruge et lokale til Landsbypedellerne. Der er ikke så meget brug for lokalet aktuelt, men når vi bliver flere så bliver der brug for det.

8. Eventuelt
Rundvisning i tilgængelige lokaler.

Referent Anders Brandt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *