Referat vedr. ny Brugerbestyrelse 31. august 2016

Referat fra møde på Notmark gammel skole vedrørende ny brugerbestyrelse 31. august  

Tilstede var repræsentanter for; Berner Sennen, DGI, Nimbus, NSU, Ølbryggerne, Veteranerne, HAN. Afbud fra Notmark Lokalforening

Der var 2 scenarier som skulle diskuteres:

1  En selvstændig bestyrelse for Notmark gammel skole, som skal tage sig af vedligeholdelse, drift og hvem bruger lokalerne og hvornår. En selvstændig bestyrelse med formand og kasserer, eget cvr.nr. og egen bankkonto. De 10.000 fra kommunen udbetales til denne konto.

2  Som det er i dag. Brugerbestyrelsen indkaldes og drøfter punkter vedrørende skolen. Økonomien varetages af HAN.

Der har været utilfredshed med den måde det er kørt på det sidste års tid. Derfor var der ved mødets begyndelse, størst opbakning til scenarium 1.

Det var dog ikke muligt at få folk til at melde sig til bestyrelsen. Ingen ønskede at indgå i det arbejde. Man ønskede ikke at sidde i en ”rigtig” bestyrelse, men ønskede blot at få indflydelse på, hvilke ændringer der skulle ske på Notmark gammel skole.

Derfor blev der besluttet at oprette en styringsgruppe for Notmark gammel skole. Styringsgruppen består pt. af 3 personer, men hvis flere ønsker at være med kan der øges til 5 personer. HAN, som den største bruger, skal altid have et medlem i styringsgruppen. 

Første nedsatte styringsgruppe består af:
Bent Nielsen, HAN.    Claus Iskov, Ølbryggerne.      Lars Thomsen, NSU.

 Der holdes møder efter behov, dog mindst engang om året.
Indkalderen er repræsentanten for HAN (Bent)

 Referent/Lone Jensen, HAN

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *