Fællesspisning 1. februar 2010

Frikadeller med salater og flute

Frikadeller med salater og flute

Selvom flere skoler sendte børnene hjem, så holdt Notmark Skole åbent til ud på aftenen. Ikke mindst fordi Jonna stillede sig op foran en sneplov. Den store trakter stoppede, og da Jonna fortalte, at vi skulle have fællesspisning på Notmark Skole, syntes traktorføreren, at han hellere måtte rydde parkeringspladsen, så der kunne parkeres.

Kl.17.30 kom de første og dækkede bord og hyggede sig indtil kl. 18.00 hvor vi satte os til bordet. Vi fik frikadeller og kartoffelsalat, gulerodsalat og en grøn salat. Der blev også serveret varme flytes til maden som var tilberedt af Betina fra Almsted og Jonna fra Hundslev. Henrik havde skrællet kartoflerne og Kent sørgede for drikkevarerne.

Det er nemt for børnefamilier at spise på Notmark Skole.

Det er nemt for børnefamilier at spise på Notmark Skole.

Der var flere børn med, og det er jo nemt for en børnefamilie at putte lidt servise i tasken og gå hen på skolen og spise. Når børnene skal i seng, så er der bare sættes service i maskinen. Meget nemmere kan det vel ikke blive, når man som børnefamilie gerne vil have en snak med andre fra nabolaget.

Hyggelig fællesspisning på Notmark Skole

Hyggelig fællesspisning på Notmark Skole

Snakken gik livligt efter maden. Mødet på onsdag for brugerne Af Notmark Skole var anledning til meget snak om fremtiden for Notmark Skole. Omklædningsrummene er ikke tidssvarende, så vi snakkede om hvordan vi kan få penge til at ordne dem. Vi snakkede også om hvor vi kan få plads til andre gruppers aktiviteter. Der er flere og flere brugere af skolen.

Der var også folk fra Læseklubben som fik en snak om de bøger, de de har gang i, og andre bøger som de havde købt og læst.

Ulla som passer nøglerne for Notmark Skole fortalte at alle termostaterne på radiatorerne bliver ordnet, så der kan blive varmt når der er aktiviteter på Notmark Skole.

Venlig hilsen

Anders Brandt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *