Spring til indhold

Tale ved indvielsen af stendigerne i Almsted

I anledning af indvielse af mindeplade og stendige i Almsted d. 10/9 2010

Museumsinspektør Tenna R. Kristensen

Digerne forsvinder

Diger er igennem de sidste 100 år blevet sløjfet og ødelagt i stort omfang. En undersøgelse fra begyndelsen af 1980’erne i 5 områder i Østdanmark viste, at 70 % af de diger, som var vist på kort fra 1884, var forsvundet i 1981. Undersøgelsen bekræftede, at digerne hastigt er blevet fjernet i takt med udviklingen i landbruget og nyere tids byudvikling. Hvis denne tendens fortsatte, måtte man forudse, at de fleste diger snart ville være væk.

Det ville være til stor skade for forståelsen af vores kulturlandskab for i digerne ligger rigtig megen god og spændende kulturhistorie gemt. At udrede kulturhistorien i digerne og datere dem er dog ikke helt så let. For de kan have rødder helt tilbage til jernalderen.

Digespor i landsbyerne

Fra udgravninger af bopladser og landsbyer fra jernalder, vikingetid og middelalder kendes mange spor af hegn mellem huse og tofter, ofte i form af grøfter, som formentlig har været suppleret med et dige. Ingen af disse udgravede digespor var synlige over jorden ved undersøgelsen, men i mange eksisterende landsbyer, som har rødder tilbage til middelalderen/sen vikingetid, vil hegn og diger mellem gårde og haver kunne følges tilbage til landsbyens første tid på stedet.

Diger der markerer sognegrænser

Sogneinddelingen stammer tilbage fra den første kristne tid. De diger, der markerer denne inddeling er også grænse for et ejerlav, da hele landsbyejerlav slog sig sammen til et sogn. Landsbyernes ejerlav har ofte rødder endnu længere tilbage i tiden, til jernalderen hvor landsbyerne flyttede rundt inden for sit jordtilliggende, ejerlavet. Sogne- og ejerlavsdiger er ofte opført i større dimensioner og derfor ofte velbevarede.

Dyrkning af jorden før udskiftningen

Før udskiftningen af den fælles jord omkring 1800, dyrkede bønderne markerne i fællesskab og dyrene græssede sammen på overdrevet. Det var nødvendigt at hegne områder, hvor græssende kreaturer ikke måtte komme ind, der hvor der blev dyrket afgrøder af forskellig slags, eller hvor der af andre grunde skulle være ”fred”. Der var derfor sten- eller jorddiger eller andre former for hegn omkring f.eks. agerløkker eller andre private enemærker, omkring engene af hensyn til høet og om visse skove var nødvendige. Hegnene omkring agerjorden i byens vange var ofte i de ældste tider af grene eller ris, da de skulle være fleksible ved græsning. I landsbyen hegnede beboerne haverne og tofterne (gårdparcellerne), som var den enkelte gårds særjord. Her var der generelt tale om at hegne dyrene ude. Endelig var hegn nødvendige om folde, forter (landsbyens gade og plads), fægyder (drivveje) eller andre områder, som kohaver, hvor det gjaldt om at hegne dyrene inde.

Udskiftningstiden i slutningen af 1700 tallet

Mange af de lange lige diger vi ser idag er historien om den store udflytning af bøndergårdene fra landsbykernen omkring 1800. Den enkelte landmand indhegnede og markerede ligesom herremanden, den jord gården blev tildelt. De senere husmandsejendomme, typisk udskiftede fra hovedgårdsjord, blev også ofte indhegnede. På hver ejendom kan igen indre diger vise opdelingen i forskellige marker.

Stendiger

Stendigerne var mest effektive, men også arbejdskrævende og derfor dyre at anlægge. I egne med stenede jorder kunne dog rydning af marker og hegning foretages i en arbejdsgang. De kunne være opført som dobbelte eller enkelte stengærder, de sidste med bagvold af jord, eller som dobbelte stengærder med kerne af grus, jord eller småsten, eller som smallere ”kniplingsgærder”af opstablede sten på et bredere fundament.

Danmarks digesystem

Over hele Danmark ligger et net af diger, der afspejler landbrugets driftsform og ejerforhold. Et meget kompliceret net, med små og store masker, rektangulære og uregelmæssige former, indeni hinanden og krydsende hinanden, af forskellig længde, højde og drøjde. Når der kigges nærmere på mønstret, viser det sig, at der er en overordnet sammenhæng, og i denne, forskellige funktioner. Uregelmæssighederne og variationerne afspejler forskellige lag af inddelinger eller afgrænsninger, afsat i forskellige tider, og ofte er strukturer genbrugt gennem historien.

Hvor gamle er digerne?

Kun meget få diger kan dateres præcist, men mange kan dateres omtrentligt ud fra deres beliggenhed, udseende, tidligere funktion o. lign. I mange tilfælde er det kun muligt at nå frem til en relativ datering – at nogle diger er ældre eller yngre end andre i en given struktur. Det vides ikke nøjagtigt hvornår et dige blev bygget, efter at et skel blev fastlagt.

Bortset fra kulturhistorien er digerne også væsentlige leversteder for planter og dyr og der er derfor mange godt grunde til at bevare dem.

Afsløring af mindeplade og stendiget i Almsted

Det er derfor med stor fornøjelse og en stor ære at jeg i dag kan afsløre en mindeplade for genskabelsen af dette flotte stendige i Almsted. Der ligger et meget stort arbejde og ihærdig indsats bag – som landsbyen og dens indbyggere har al mulig grund til at være stolt af, og som vi andre kan glæde os over i mange år fremover, når vi kører igennem eller kommer på besøg. Det er en ekstra stor fornøjelse for mig personligt – at være med her i dag – for jeg er oftest er ude at besigtige diger, der er blevet fjernet og det er ikke nær så opløftende – så rigtig hjertelig tillykke med diget og med denne mindeplade, hvorpå der står:

Almsted rig på sten

rejst to gange

tak til dem der gjorde det muligt

Man kan læse mere i Kulturarvsstyrelsens vejledning om beskyttede sten- og jorddiger. Udg. 2009 redigeret af Jette Bang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *