Spring til indhold

Istandsættelse af stendigerne i Almsted

En undergruppe under Landsbyforeningen arbejder med at istandsætte nogle af de gamle fine stendiger i Almsted
Landsbyforeningen har med opbakning fra Naturfrednings­foreningen, ved Andreas Andersen, taget initiativ til at få en del af stendigerne i Almsted sat om.

På nuværende tidspunkt er vi stadig i planlægningsfasen.

Den del af digerne det drejer sig om, er ud for Almsted nr. 24 A , stykket er ca. 80 m. langt.

Trærødder har skubbet stenene løse, andre steder er stene skubbet helt ud.

Der skal søges om tilladelse før istandsættelse ved kommunen og videre ved Haderslev museum og Friluftsrådet, derfor vil Andreas A. få kommunen til at besigtige diget i nærmeste fremtid. Hvis kommunen giver grønt lys, skulle der være gode muligheder for et positivt tilsagn fra de andre myndigheder.

Til projektet er der søgt økonomisk støtte i forskellige fonde. Lige nu har vi i alt 8000 kr. som er givet af Sydbank i Augustenborg og Fabrikant Mads Clausens Fond.

Pengene vi har skal bruges til maskinleje. Desforuden stiller nogle ”Almstedborgere” deres arbejdskraft gratis til rådighed.

Når vi er mange der er samlede til St. Hans kan vi måske få aftalt lidt videre den aften.

Vi har fået lov at få nogle sten fra ”Gravgården”. Hvis der er andre landmænd heromkring der har marksten liggende vil vi da gerne have flere. ( Vel at mærke hvis de ligger et tilgængeligt sted). Man er nød til at have en del sten at vælge imellem.

Henvendelse herom til undertegnede.

Som det fremgår er det en landvarig proces, men vi håber, det hele falder på plads. Vores lille ”Almsted sti og sten gruppe” arbejder videre med sagen.

Elisabeth Dreier
Almsted 49
Tlf. 74473334

Del på Facebook